Bookingbetingelser

I am Web bookingbetingelser til Julehilsner
Nærværende handelsbetingelser er gældende for:

I am Web
Birk Centerpark 40
7400 Herning

1. Generelt:
Ved booking af julehilsen anses kunden for at have læst og accepteret disse betingelser. Betingelserne finder anvendelse, medmindre andet skriftligt er aftalt mellem kunden og i am Web.

2. Priser:
Alle priser angives i danske kroner eksklusiv moms.

3. Betaling:
Efter godkendt booking fremsendes faktura med 8 dages betaling. Når betaling er modtaget og registreret, er der indgået en bindende aftale. I am Web henviser i den forbindelse særligt til afsnit 7.1 omhandlende fortrydelsesret / afbestilling.

4. Sikkerhed & personoplysninger:
Informationer der indsamles på websiden videresælges ikke. Informationen anvendes alene internt i virksomheden og i kontakt med kunden.

5. Booking
Booking af arrangement er bindende og sker kun ved forudbetaling.
Ved henvendelse 2 døgn før det bestilte arrangement finder sted, kan der byttes til en anden dag på betingelse af, der forefindes ledige pladser.

6. Reklamation:
Reklamation over mangler under optagelserne skal rettes til i am Web skriftligt senest 5 dage efter filmning. Ved enhver tvist eller uoverensstemmelse henviser i am Web i den forbindelse særligt til afsnit 7. omhandlende Fortrydelsesret.

6.1. Fortrydelsesret / afbestilling:
I henhold til “Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a” er købet ikke omfattet af fortrydelsesret. Men aflyses en betalt booking refunderes 50% af beløbet. Aflyses under 24 timer før starttidspunkt er der ingen refundering.

6.2. Aflysning / refundering m.v.:
Bookingen kan aflyses på grund af udefra kommende omstændigheder, som i am Web og dets samarbejdspartnere ikke har indflydelse på eller haft mulighed for at forudse. I am Web er ikke ansvarlig for force majeure – således blandt andet, men ikke udelukkende – underleverandørers eventuelle betalingsstandsninger, konkurser, aflysninger af arrangementer, uforudseelige trafikforhold, myndighedernes indgriben, uforudseelige vejrforhold m.v. I dette tilfælde refunderes arrangementets fulde pris, og kunden kan derudover ikke gøre krav på erstatning. I am Web kan aldrig gøres erstatningsansvarlige for beløb udover det beløb der er betalt for arrangementet.

6.3 Erstatning:
Adgang, ophold og færdsel hos i am Web sker på den besøgendes eget ansvar. I am Web har ikke ansvar for person- eller tingskade som følge af ulykker, tyveri, øvrige handlinger eller undladelser, som en gæst pådrager sig.

Ved hærværk på i am Web område og/eller rettet mod i am Web vil det kunne medføre politianmeldelse samt muligheden for et civilt søgsmål mod en gerningsmand. Personer, der udviser en adfærd og/eller udfører en handling, som påfører i am Web et tab i form af bøder og/eller sanktioner for virksomheden, forbeholder i am Web sig retten til at holde den pågældende person personligt ansvarlig for tabet.

6.4 Bortvisning / karantæne m.v.:
Overtrædelse af ordensreglementet kan uden videre føre til bortvisning af en gæst, der forbryder sig mod dette. Et brud på ordensreglementet kan føre til et forbud om at komme hos i am Web i form af en karantæne. Der kan udstedes karantæne fra i am Web eller fra ethvert andet arrangement med tilknytning til i am Web, uanset hvor arrangementet afvikles, ved overtrædelser, der sker hos i am Web og/eller i umiddelbar nærhed heraf, såsom på parkeringspladser og ved ind- og udgange.

7. Ordensreglementet
Al ophold og leg sker på eget ansvar.
Hensynsløs og grov opførsel medfører bortvisning.
Hærværk og tyveri anmeldes til politiet.
Personer påvirket af rusmidler accepteres ikke.
Al rygning foregår udendørs.
Dyr er ikke tilladt.

8. Forbehold:
Der tages forbehold for trykfejl i både tilbud/events, Internet og betingelser.
I am Web tager endvidere forbehold for bookede dage og tidspunkter.

9. Videoen
Den færdige video vil ikke bestå af mere end tre klip.

10. Kørsel
Ved bestilling af den jordnære vil kørsel uden for herning byskilt koste 5 kr. pr. km.